Efteråret er en tid med forandring og transformation, hvor naturen går i dvale og forbereder sig på den kommende vinter. På samme måde oplever vi, som en del af naturen, også en indre transformation i denne sæson. Ved at omfavne årstidernes skifte og tilpasse os til deres naturlige rytme, kan vi skabe dybere forbindelse til os selv og den verden, vi er en del af. Dette retreat giver dig mulighed for at genopdage denne forbindelse og lære at navigere harmonisk gennem efterårets skiftende energier. Vores efterårsretreat er skabt til at hjælpe dig med at finde ro, balance og stabilitet i denne overgangsperiode. Programmet er skræddersyet til at støtte dig i denne proces og nære krop, sind og sjæl.

DU KAN SE FREM TIL:

Yoga, meditation & åndedrætsøvelser

Start hver dag med blide guidede yoga sessioner og meditationer. Lær dybdegående åndedrætsteknikker, der hjælper dig med at centrere og berolige sindet. Yogaen er baseret på Nordic Kundalini yoga og alle kan være med hvad end du er ny eller øvet. Der vil være 2-6 timers guidede sessioner dagligt.

Groundende & stabiliserende ayurvediske praksisser

Du lærer ayurvediske daglige praksisser, der vil hjælpe dig med at skabe indre balance og tilpasse dig efterårets naturlige rytmer. Du vil blive inspireret til at kunne fortsætte de ayurvediske praksisser efter retreat-dagene. Derudover vil du blive inspireret til, hvordan du med naturens støtte kan skabe øget robusthed for din fordøjelse og dit immunforsvar.

Sanseforkælelse med aroma- & lydterapi

Forkæl dine sanser med aroma- og lydterapi. Vores undervisere vil guide dig gennem disse beroligende terapier, hvor naturlige æteriske olier kombineres med helende lyde for at skabe en harmonisk og afbalanceret tilstand. Gennem aromaterapiens sanselige kraft og lydenes vibrerende energi hjælper vi dig med at finde indre ro og bringe balance til både krop og sind.

Skovsauna & Fordybelse i naturen

Forbind dig med naturen gennem afslappende skovsauna-sessioner og tid til fordybelse i det smukke efterårslandskab ved Himmelbjerget. De beroligende omgivelser vil støtte din rejse mod balance og give dig mulighed for at restituere og genoplade.

Nærende ayurvediske måltider

Nyd nærende måltider tilberedt efter ayurvediske principper. Vores kok vil skabe lækre retter, der støtter din krop og sjæl, og hjælper dig med at opretholde balance gennem kosten. Alle måltiderne er tilpasset årstiden. Kosten er vegetarisk og overvejende økologisk/biodynamisk købt eller dyrket lokalt eller fra egen produktion på Himmelbjerggaarden.