" Lær at holde dit eget lys og støtte andre til at stå i deres igennem alle livets cyklusser. "

Hvad er Nordic Kundalini?

Nordic Kundalini Yoga er en dynamisk og meditativ yogaform, der integrerer åndedræt, fysik, meditation og mantra i et flow. Nordic Kundalini er en udvikling af den traditionelle Kundalini Yoga, hvor vi ydermere har fokus på at skabe plads til det restorative og det afspændende imellem de dynamiske øvelser, samt at integrere det sanselige gennem aromaterapi, healing og klang.

Nordic Kundalini er en kilde til livsglæde, rigdom, værdighed og mod, og et indre møde med din krop, sjæl og ånd. Hvert åndedræt, bevægelse og meditation er indgangen til en dybere forståelse og accept af dig selv. Du vil opleve, at du kan trække lyset ind, forvandle følelseslivet og stabilisere dig selv og andre gennem denne praksis.

Uddannelsen er for dig, der ønsker:

  • En dyb egen praksis til udvikling af både krop, sind og ånd samt ønsker redskaber til at hjælpe andre.

  • At blive indviet i visdomsteknikker og filosofi, som både passer ind i, og skaber healing i en moderne verden.

  • At lærer at guide andre, både i helstøbte yogatimer, men også i andre formater, hvor de forskellige teknikker og øvelser inkl. lyd, mantra, og aromaterapi også vil være transformerende.

  • At starte din rejse som yogalærer eller ønsker en dyb og sanselig overbygning til din allerede eksisterende yogauddannelse.

Unikt for denne yoga uddannelse

Hvad får du med uddannelsen?

Nordic Kundalini uddannelsen vil klæde dig på, så du kan undervise dine egne yogaklasser. Du vil blive certificeret yogalærer med speciale i Nordic Kundalini yoga.

Heri vil du få et dybdegående, teoretisk kendskab til yogaens univers, lige som du på uddannelsen vil fordybe dig yderligere i din egen yogapraksis. Sammen med de øvrige deltagere på holdet vil vi skabe et trygt og kærligt rum, hvor vi kan støtte hinanden og skabe plads til fordybelse, så du kan finde din unikke stemme som yogalærer.

Spørgsmål og svar

  • Skal jeg have nogen forudgående yogalærer erfaring?

    Du behøver ikke have nogen forudgående yogalærer erfaring. Dog anbefaler vi, at du selv har været til Kundalini yogatimer, og kan mærke kaldet efter at gå dybere i denne praksis.

  • Er det en fordel hvis jeg kan sidde i fuld lotus stilling?

    Du behøver ikke være en perfekt yogi eller særlig smidig eller stærk. Nordic Kundalini handler mere om den indre rejse, dog kan du godt regne med at blive smidigere og stærkere i løbet af uddannelsen.

  • Kan jeg godt have fuldtidsarbejde ved siden af uddannelsen?

    Ja, absolut. Alle vores mødegange ligger fredag-søndag og du tilrettelægger selv din studie- og praksistid derhjemme. Foruden egen praksis, vil du desuden skulle sætte tid af til at undervise og mødes med din studiemakker imellem vores mødegange.

  • Hvad kan jeg bruge uddannelsen til bagefter?

    Uddannelsen er både en personlig udviklingsrejse, hvor du gennem de dybe teknikker lærer dig selv og dit eget sjælsformål bedre at kende. Efter eksamination kan du kalde dig Nordic Kundalini Yogalærer og begynde at undervise helestøbte yogaklasser, og bruge enkeltstående teknikker, som aromaer, lyd /mantra eller åndedrætsøvelser i andre formater, du ønsker.

  • Hvad adskiller denne og andre Kundalini uddannelser?

    Den nordiske version er særlig, idet den er udviklet af Lila Cristine Lutz, der har arbejdet dybt med ikke bare Kundalini Yoga, men også lydhealing, aromaterapi og Reiki gennem mere end 20 år. Denne uddannelse er desuden intuitiv og støtter de studerendes egen stemme. Det vil sige, du guides til også at skabe dine egne Kriyaer (yogaprogrammer), i stedet for at være bundet til en bestemt måde at gøre dette på. Der er desuden fokus på at skabe balance mellem yang og yin aspektet, så hvert program både indeholder dynamisk og restorativt indhold.

"Gennem Nordic Kundalini Yoga møder du dit hjertes stilhed og styrker dit nervesystem. På uddannelsen arbejder vi med at forankre hjertets energi i kroppen, afbalancere de maskuline og feminine aspekter indeni dig selv. Du lærer at arbejde med åndedræt, bevægelse, lyd, aromaterapi og meditationsteknikker til at aktivere sindets og kroppens selvhelbredende kræfter."

Datoer og tidspunkter

Nordic Kundalini uddannelsen består af 200+ timers undervisning fordelt over 10 mødegange, der vil veksle mellem fysisk undervisning i København og online møder henover en weekend, samt hjemmepraksis og undervisning mellem gangene.

- for live weekender gælder følgende tider:
Fredag 19.00-21.30
Lørdag 9.00-16.00
Søndag 7.00-15.00

Hos Wisdom House, Kronprinsensgade 10, 1. sal, 1114 Kbh K 

Datoer for uddannelsen:
1. mødegang: Grøn energi og nye muligheder
4 - 6 november 2022 (KBH)

2. mødegang: Lys i sindet
16 - 18 december 2022 (KBH) 

3. mødegang: At tage din plads i verden
6 - 8 januar 2023 (KBH)

4. mødegang: Et opløftet hjerte
4 - 5 februar 2023 (Online) 

5. mødegang: Indre styrke og sårbarhed
17- 19 marts 2023 (KBH)

6. mødegang: Et afspændt nervesystem
22 - 23 april 2023 (Online)  

7. mødegang: Renselse + Ayurvedisk levevis
18 - 20 maj 2023 (KBH)

8. mødegang: Energihealing og flow
16 - 18 juni 2023 (House of Nordic Ayurveda, Nivå) 

9. mødegang: At sætte dit rum
19 - 20 august 2023 (Online) 

10. mødegang: Et åbent hjerte + Certificering
15 - 17 september 2023 (House of Nordic Ayurveda, Nivå)

Hvad siger eleverne?

“For mig er yogaen med Lila som terapi uden ord. Der er ting og tanker, der falder på plads inden i mig. Og jeg falder til ro. Den uro eller stress, der var inden, letter, og jeg kan meget bedre være med det der er. Lyden og vibrationen fra syngeskålene gør virkningen fra yogaen ekstra stærk - mere kraftfuld.”

Gunnvá Brückner

“Jeg har prøvet mange former for yoga og må sige, at Lilas Kundalini yoga gør noget helt særligt. Jeg kommer hurtigt i kontakt med en meditativ tilstand, som får mig dybere ned i min krop, så sindet kan slappe af. Lilas blide og og tydelige stemme understøtter hele processen, så jeg trygt kan give mig hen.”

Evelyne Meyer

“Jeg har deltaget i alt hvad jeg kunne af Lila's yoga klasser i Well-come fitness i Hellerup. Lila har altid været fuldt ud forberedt og har taget mig med i hendes forløb, på en lettere fortryllende måde. Hver gang med nye indslag og overraskende elementer, især Vibrant Yoga har givet mig en ny og skøn energi, glæde og respekt for alle min krops behov. Lila udstråler en helt speciel kærlighed, som jeg har nydt at være en del af, en kærlighed til livet som jeg hver gang har kunne tage med mig hjem. ”

Camilla Newhagen

“Hendes kundalini yoga er for mig den perfekte balance mellem statisk og dynamisk. Her er ikke noget, man kan gøre forkert. Ingen, der retter. Ingen, der maser. Lila skaber et rum, hvor man for en stund bare kan få lov at være. Være med kroppen. Være i kroppen. Samtidig er Lilas 'vibrant yoga' som hun kalder det, noget af det smukkeste, mest sanselige og blidt forløsende, som jeg længe har oplevet. ”

Simone Lotus Møller

“Lilas metode er helt utrolig! Øvelserne spænder vidt og man kommer ud i alle kringlekroge af sin krop og sjæl. Blandingen af kundalini yoga, syngeskåle og chanting er spændende og helt anderledes end noget jeg havde prøvet før. Alle fortjener en session hos Lila!”

Julie Maria Christensen

“Lila er en gudsbenådet lærer, der formår at få alle med, begyndere såvel som øvede. Hendes timer er sjove og afvekslende og jeg går altid glad og opløftet fra dem og jeg kommer derfor igen og igen.”

Marianne Rørvig Schjelde

Undervisere

Lila Cristine Lutz

Kundalini yogalærer, Reiki Master healer og Ayurvedisk behandler

Lila er uddannet Kundalini Yogalærer certificeret fra (KRI) i USA, og underviser i Kundalini Yoga, Meditation, Mindfulness og Healing både herhjemme og i udlandet. Derudover er Lila uddannet Reiki Master Healer og har undervist i selvhealing og Reiki siden 1999. Lila har igennem de sidste 20 år arbejdet dedikeret med at bringe ro, balance og ny glæde til stressramte og folk med en travl hverdag – både gennem yoga og bevægelse og i sine behandlinger blandt andet med klangmassage og lydhealing. Hun er desuden uddannet antroposofisk psykoterapeut.

Maria Juhl

Medstifter af NAYA og forfatter

Maria har på egen krop praktiseret den ayurvediske livsstil siden 2001, og er certificeret inden for holistisk sundhed, yoga og ayurveda, hos Deepak Chopra på Chopra Center University i Californien i 2014. Maria Juhl drev sit eget firma fra 2006-2020, hvor hun har coachet og undervist firmaer og private inden for sund livsstil, indtil hun i 2020 startede NAYA sammen med Kristine Swalethorp. Hun har udgivet bøgerne, LEV MERE KÆMP MINDRE (2017) og AYURVEDA - FØLG NATURENS RYTME (2019)