Bliv underviser i Kropsterapeutisk Yoga

På denne 126-timers yogauddannelse får du kendskab til de følelser, der relaterer sig til de forskellige kropsdele. Du lærer om kropslig forståelse gennem udtryk og bevægelserne i yogaøvelser, og hvordan du underviser andre i kropsterapeutisk yoga.

Kropsterapeutisk yoga er en langsom og nærværende form for yoga, som åbner krop og sind på en balanceret måde. Formen er samtidig dynamisk gennem sin intensitet og giver derfor også god styrke.

Du vil lære at forstå sammenhængen mellem de fysiske, mentale og følelsesmæssige aspekter af en yogaøvelse. Ved at arbejde med kroppen og sætte ord på de følelser, der hører til bestemte kropsdele og bevægelser (eller mangel på samme), kan du arbejde med det ubevidste og måske få det op til bevidstheden.

Kropsterapeutisk yoga går meget mere direkte ind i følelserne via den måde, hvorpå yogaøvelserne bliver guidet. Kropsterapeutisk yoga arbejder med filosofien i yogaøvelserne, herunder hvad yogaøvelsen har af læring i livet, og hvordan følelserne kommer frem i bevægelsen.

Kropsterapeutisk yoga giver dig en større kropslig forståelse og menneskelig indsigt.

Efter endt uddannelse vil du kunne:

- planlægge og gennemføre kropsterapeutisk yogaundervisning

- anvende organisk sekventering

- formidle yogaens terapeutiske lag

- integrere ayurvedaens grundprincipper i yogapraksis

- arbejde bevidst med bevægelseslære, kropslig forståelse og formidling

Praktik

Uddannelsens livedage foregår i NAYA (Nordic Ayurveda Awareness), hvor du vil blive forkælet med ayurvedisk mad og god energi. Adressen er: Lyngebækgårds Alle 6, 1. sal, 2990 Nivå (i gå-afstand fra både Kokkedal og Nivå station).

Uddannelsens online del foregår i en lukket gruppe på Facebook. Har du ikke selv Facebook hjælper vi dig med at lave en særlig profil til dette formål, som kan slettes efter endt uddannelse.

Modul 1 i Nivå: Den 9.-10. april 2026 kl. 9-16 begge dage

Modul 2 i Nivå: Den 30. april - 01. maj 2026 kl. 9-16 begge dage

Modul 3 Nivå: Den 28.-29. maj 2026 kl. 9-16 begge dage

Modul 4 online: Den 01. juni - 21. juni 2026 kl. 5.30-6.30 alle dage

Modul 5 i Nivå: Online Den. 26 aug.  + Fysisk i Nivå den 27.-28. august kl. 9-17 begge dage

Webinar om Ayurveda: 2x datoer i september 

Modul 6 online: Den 21. september - 12. oktober 2026 kl. 5.30-6.30 alle dage

Modul 7 i Nivå: Den 5.-6. november 2026 kl. 9-17 begge dage (Certificering)

Kursusgebyret inkluderer:

78 timers holdundervisning
2 eksamensdage + 2 timers online supervision inden eksamen
42 timers online morgenyoga
6 timers online undervisning om den ayurvediske filosofi og sammenhængen til yogaen.
Ayurvedisk Frokost & snacks på alle livedage
Afskedsceremoni & certifikat
Manual

Hør hvad Kristina synes om uddannelsen

"Den uddannelse tog jeg gerne igen 🌟 🤸🏻‍♀️🧘🏻‍♀️🙏🏻 Skønneste yoga form, spændende læring om, hvilke følelser der “gemmer” sig hvor i kroppen og hvordan der kan åbnes op til dem gennem yogaen. Det hele indlæres på en legende og intuitiv måde gennem kroppen - ført an af hjertevarme og kompetente Rikke".

Mød Rikke Hansen

Sanum Yoga

Rikke Hansen

Kropsterapeut og yogalærer

Rikke Hansen har haft virke inden for det kropsterapeutiske felt siden 2003. Hun ejer Sanum.dk og arbejder som kropsterapeut, yogalærer og vejleder i menneskelig udvikling og sundhed på alle plan. Det gør Rikke gennem 1/1 sessioner, via kurser, retreats og uddannelse, og er desuden stifter af Kropsterapeutisk yoga og Kropsterapeutisk yoga uddannelse kyu.dk.
Rikkes intention er healing og forståelse af livet gennem kroppen, og hun guider dig til at forstå kroppens sprog blandt andet gennem meridianbanerne.

Mød Kristine Swalethorp

NAYA

Kristine Swalethorp

Founder af NAYA og underviser

Kristine Swalethorp er founder af NAYA og har praktiseret ayurvedisk livsstil og sundhedsforståelse i mere end 12 år. Hun har studeret Ayurveda siden 2017 og er ayurvedisk praktitioner. Siden 2020 har hun været under uddannelse på California College of Ayurveda, hvor hun følger deres Ayurvedic Doctor Program, forankret i klassisk ayurvedisk viden og undervisningstradition. Kristine har en solid praktisk erfaring med ayurvediske principper og arbejder med at oversætte den klassiske ayurvediske viden til en moderne, nordisk kontekst. Hendes tilgang bygger på respekt for traditionen, faglighed og en nøgtern forståelse af, hvordan Ayurveda kan integreres i en moderne hverdag. Gennem NAYA formidler hun ayurvedisk viden med fokus på sundhedsfremme, forebyggelse og øget bevidsthed – med ønsket om at gøre Ayurveda tilgængelig, relevant og jordnær.